Franz Pander

Ud fra en nykritisk tilgang til Herman Bangs ”Franz Pander”, vil jeg udføre en analyse med fokus på en personkarakteristik af hovedpersonen, Franz Pander.

 

Den nykritiske tilgang til teksten bruges, fordi jeg på denne måde kan tilgodese tekstens flertydighed og vise den komplekse teksts paradokser.

Personkarakteristikken er særdeles relevant i forhold til ”Franz Pander”, da novellen er enkelt og tidsmæssigt opbygget omkring et enkelt liv, nemlig Franz’. Vi følger Franz lige fra hans spæde barndom, til hans ungdom og frem til voksendommen afsluttende med hans utidige død.

Herefter vil jeg tildele Franz nogle nøgleord, som beskriver ham. Disse centrale ord vil jeg så analysere ud fra en impressionistisk og en psykoanalytisk tankegang. Psykoanalysen præsenterer os for en form for personlighedsmodel, som har fokus på det ubevidste og forståelsen af seksualitetens betydning for vores adfærd. Impressionismen er en kunststil, som udtrykker det umiddelbare sanseindtryk.