Franz Pander

Novellen ”Franz Pander” er skrevet i 1885, hvilket er under den impressionistiske litteraturperiode. I samme periode udvikles Sigmund Freuds psykoanalyse.Derfor bruger jeg disse to retninger til at analyserer de nøgleord, som jeg har valgt at knytte til Franz Pander, hovedpersonen.Det første nøgleord, jeg vælger at knytte til Franz, er narcissisme. Den måde Franz dyrker sit udseende på, er ret interessant. Derudover også den måde han tager afstand fra dem, som vil ham og dem, som hører til hans ”eget samfundslag”. Sigmund Freud var den første til at bruge begrebet narcissisme i forbindelse med psykologien. Narcissisme som personlighedsforstyrrelse er præget af en selvkærlighed udadtil og manglende respekt og empati for andre indadtil. Narcissisten har en forestilling om at være bedre end andre mennesker og går meget op i titel, penge og status, og det må vi sandelig sige præger beskrivelsen af Franz.Det andet nøgleord Franz får tildelt er materialisme. Det vælger jeg, fordi Franz går så meget op i de mange fine og eksklusive ting, som kun kan købes for penge – penge, som Franz ikke har vel og mærke. Allerede fra barnsben vil Franz kun spise finmad, som Madam Pander får med hjem fra ”Konsulinden”. Selv ikke som voksen vil han indtage den mad, der serveres for arbejderne på hotellet. Han vil hellere sulte eller smug spise gæsternes mad bag døren. Hver tirsdag tager Franz dog på restaurant og propper sig med en masse lækker mad.Det tredje nøgleord er bastard, som Herman Bang selv har bragt i spil i novellen. Biologisk set er en bastard en krydsning mellem to individer med forskellige arveanlæg – ordet bastard kan erstattes med ordet hybrid. Denne definition af ordet understøtter teorien om, at Franz’ far i virkeligheden ikke var Madam Panders mand (snedkeren) men ham. Madam Pander er jo en fattig vaskekone, og ham er en mand, som bruger velduftende parfume og har lange slanke fingre. Desuden kan denne krydsning være en af årsagerne til, at Franz har så svært ved at finde sin plads i samfundet og i verden – han ved ikke, hvilke komponenter (individer) hans person består af.